Algae. Print #RC193
Algae. Print #RC193
Algae. Print #RC193

Algae. Print #RC193

Normalpris 169,00 kr

Still got the blues 

Alle vores mini-prints er indrammede.

For at få et sjovt, smukt og moderne udtryk anbefaler vi dig at hænge en større gruppe af miniprints sammen.

Trykt med japansk arkivfarve på et mat Hahnemühle-papir i eget værksted uden for København, Danmark.

Printstørrelse 15x21 cm. Med ramme måler den 17x23 cm.

Item no. RC193.

1. Hvor længe går der før jeg modtager min(e) vare(r)?

Vi har en uges leveringstid i både Danmark og resten af Europa. Der må påregnes længere leveringstid uden for Europa. 

2. Levering med UPS eller GLS

Vi leverer til dig med UPS eller GLS (Hvis du har bestilt en MEGA, så leverer vi på palle med Schenker). Du får et trackingnummer fra os, når vi afsender dine varer herfra. Fragtfirmaerne sender enten en mail eller en SMS, når pakken er klar til afhentning. Husk at tjekke dit spamfilter, da det hænder at deres mails ender der.

3. Ombytning

Har du bestilt en forkert størrelse? Eller ville du hellere have haft en anden ramme? Hvis du ønsker at ombytte en eller flere plakater eller rammer, skal du returnere dine varer som beskrevet nedenfor. Derefter kan du bestille de nye varer i vores webshop. Bemærk, at der kan gå op til en uge før du får pengene tilbage på din konto for de returnerede varer.

4. Retur

Hvis du ønsker at sende en vare retur, skal du selv betale for returfragten. Du kan sende varen med GLS eller UPS. Husk på, at vi modtager kun returvarer leveret på vores adresse, og ikke i en pakkeshop. Du kan afsende varen fra din lokale pakkeshop eller posthus.

Vores adresse er:

Barfredshøj Herregård

Thorsbrovej 22

2640 Hedehusene

5. Reklamation

Hvis din vare er blevet beskadiget under fragt, bedes du kontakte os på webshop@thedybdahl.com.

6. Hvad er forskellen på papir og canvas?

Canvas er et lærred, som vi trykker dine plakater på, hvis du ønsker det. Det er et tyndt stof, som egner sig godt til at hænge i vores magnetiske egerammer. Papir egner sig bedst til at være i en ramme. På billedet kan du se forskellen i teksturen på papir og canvas.

7. Hvorfor ser mine plakater pixelleret ud?

Litografi (også kaldet stentryk eller stentegning) er en grafisk teknik, hvor trykpladen er en særlig kalkstenstype, som er slebet helt plant. Det er også betegnelsen for selve det grafiske blad eller billedet. 

Litografiet opstod i 1700-tallet, hvor den tyske dramatiker og skuespiller Aloys Senefelder eksperimenterede sig frem til teknikken, og i starten brugte den som en billig metode til reproduktion af sceniske værker. Op igennem 1800-tallet fik litografiet stor betydning som industriel reproduktionsteknik, og det fortsatte frem til det beslægtede offsettryk overtog dets plads. I dag anvendes litografiet primært som billedkunstnerisk medie, og det praktiseres blandt andet på professionaliserede litografiske værksteder rundt om i verden.

Det princip at fedt skyer vand - og omvendt - er bærende for litografiet som teknik. Forholdet mellem fedt og vand udnyttes til at definere områder på stenen, hvor den kan tage imod (fedtholdig) trykfarve, og andre hvor den ikke kan, fordi den mættes med vand. 

Vores kollektion ”Illustrerede Encyklopædi” er lavet med netop sådan en teknik. Plakaterne kan derfor nemt forveksles for at være ”pixelerede”. Det er de langt fra. Det lidt grove og udtværede udtryk er netop hvad der gør disse plakater helt vidunderlige. 

  

_____________________________________

Fotokrom er en litografisk teknik til farvelægning af sort/hvide fotografier og fremkaldelsen af dem. Man bruger udtrykket ”fotokrom” til både metoden og til det færdige billede.

Proessen blev udviklet af Hans Jacob Schmid (1856-1924) for det schweiziske firma Füssli. I slutningen af 1800-tallet blev processen licenseret til andre virksomheder og i 1890’ene var det den førende metode indenfor farvelægning af sort/hvide-billeder. Husk på, at man ikke kunne tage farvebilleder dengang. Helt frem til efter 2. verdenskrig blev metoden brugt, og den sidste fotokromiske printer fungerede indtil 1970.

Det tog lang tid at lave et fotokrom-billede, og man havde både brug for dagslys og et stof kaldet bitumen opløst i benzen for at lave de sort/hvide-billeder om til farvebilleder. Man farvede en såkaldt lithosten med den ønskede farve, og lagde den mod fotoets negativ i op til flere timer. Derefter rensede man farven af de steder man ikke ville have den. Denne proces gentog man for hver farve, og det var ikke usædvanligt at man brugte 10-15 sten pr billede.

Vores kollektion "Fotokrom" og ”Skærmdumps” består af gamle, fotokrome billeder.